Holland

Poll without page-refresh

Article on other languages:

	del.icio.us
	Digg
	Furl
	Reddit
	Rojo
	Add to OnlyWire

Denne artikel omhandler det nuværende europæiske land, officielt Nederlandene. Se også Holland (provins) og Nederlandene (flertydig).


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Je maintiendrai
(Fransk: Jeg vil fastholde)

Nationalmelodi: Het Wilhelmus

Hovedstad

Amsterdam
52°22′ N 04°53′ E

Største by

Amsterdam

Officielle sprog Nederlandsk¹

Regeringsform

Dronning
Premierminister

Konstitutionelt monarki
Beatrix
Jan Peter Balkenende

Uafhængighed
• Erklæret
• Anerkendt Fra Spanien
26. juli 1581
30. januar 1648

Areal
• Total
• Vand (%) 41.526 km² (nr. 132)
18,41

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 16.407.491 (nr. 59)

395,1/km² (nr. 15)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
629,39 mia. USD (nr. 16)
29.500 USD (nr. 14)

Valuta Euro² (EUR)

Tidszone
• Sommer (DST) CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)

Nationalt topdomæne

.nl

Telefonkode +31

Kendingsbogstaver (bil) NL

Luftfartøjsregistreringskode PH

¹ Frisisk er også officielt sprog (i Frisland)
² Før 1999 gylden

Holland eller Nederlandene er et land i Vesteuropa. Landet er den nordlige del af de historiske Nederlande, hvor den sydlige del løsrev sig som Belgien i 1830. Landet udgør sammen med Aruba og de Nederlandske Antiller Kongeriget Nederlandene. Se afsnittet navneskik om brug af navnene Holland og Nederlandene.

Landet er det tættest befolkede i Europa næst efter småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino.^[1] Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. En stor del af landet er indvundet ved inddæmning og beskyttet af diger.

Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag er sæde for regeringen og parlamentet bestående af Tweede Kamer og Eerste Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.

Navn

Etymologi

Navnet Holland kommer fra oldfrankisk 'holt-land' ('træ-land') og refererer til, at området var dækket af skov.

Nederlandene betyder enten de lavtliggende lande, hvilket henviser til landskabet omkring deltaerne fra floderne Eems, IJssel, Rhinen, Maas og Schelde, eller de nedre lande, henvisende til områderne omkring Rhinens nedre løb, i modsætning til de øvre dele af Tyskland.

Navneskik

Holland er et almindeligt navn for Nederlandene i daglig tale i Danmark, men det egentlige Holland omfatter kun de to provinser Nordholland og Sydholland (tidligere provinsen Holland). På grund af de vigtige byer Amsterdam, Rotterdam, Haag, Leiden, Delft m. fl. kom dette område til at dominere landets økonomi og handel, og i udlandet blev Holland synonymt med Nederlandene.

På nederlandsk skelner man konsekvent mellem Holland (de to hollandske provinser) og Nederlandene (hele landet). Undtagelsen er folk fra selve provinserne Holland, der ofte kalder landet Holland, sproget Hollands og indbyggerne Hollander, til irritation for folk fra resten af Nederlandene. Når folk i Flandern taler om nabolandet, kan samme sprogbrug forekomme, dog kun i slang.

På dansk kaldes landet overvejende Holland i almindelig omtale, mens Nederlandene bruges i mere præcise sammenhænge, i officielt sprog og af mange der beskæftiger sig med nederlandsk sprog og kultur. Den forkortede form Nederland er mindre brugt. De fleste nederlændere opfatter det som ukorrekt at kalde landet Holland, og også flamlændere protesterer mod at deres nederlandske sprog benævnes hollandsk.

Historie

I middelalderen var de historiske Nederlande, hvor nu Benelux-landene ligger, primært en del af det Tysk-Romerske rige. Det bestod af adskillige amter, grevskaber og stifter, der i løbet af 1400-tallet blev samlet i ét område af hertugerne af Burgund.

Omkring 1500 kom hele området under huset Habsburg, efter at Maria af Burgund, (farmor til den danske dronning Elizabeth af Burgund,) havde giftet sig med den tysk-østrigske kejser Maximilian 1.. Det var habsburgerne, der samlede de 17 nederlandske provinser til eet område. Derved blev lensbåndene til det Tyske Rige svagere.

Da Habsburg-fyrstehuset i midten af 1500-tallet blev delt op i en spansk og østrigsk gren, kom de samlede Nederlande under Filip 2. af Spaniens herredømme.

I det økonomisk vigtige område med dets mange byer - Nederlandene alene stod for en tredjedel af den spanske krones indtægter - trivedes den reformerte Calvinisme stort. Den stærkt katolsk sindede Filip 2. satte en kraftig modreformation i gang og sendte flere hære til Nederlandene. Sammen med kongens forsøg på vidtgående centralisering og en voldsom forhøjelse af skatterne førte dette til en åbenlys borgerkrig mod Spanien i den sidste halvdel af 1500-tallet. Anledningen til denne opstand var bl.a., at hele befolkningen i 1568 var lyst i band for kætteri.

Den 26. juli 1581 fremkom en uafhængighedserklæring fra de 7 nordlige provinser, der dannede Republikken Nederlandene (Republiek der Zeven Verenigde Nederlanden , latin: Belgica Foederata). Området svarer stort set til den nuværende stat Nederlandene. En stor del af de sydlige, besatte provinsers befolkning flygtede nordpå, bl.a. efter spaniernes erobring af havnebyen Antwerpen i 1585. Republikken blev formelt anerkendt som et selvstændigt land i 1648 under den Westfalske Fred. De sydlige Nederlande derimod foreblev under spansk herredømme, kom senere under østrigsk-habsburgsk herredømme og dannede først i 1830 den moderne nation Belgien.

I 1600-tallet og frem til slutning af 1700-tallet blev Republikken af de Syv Forenede Nederlande en af de førende søfartsnationer og vigtigste økonomiske kræfter i Europa, med Amsterdam som nyt centrum for verdenshandelen. Der blev oprettet kolonier og handelsstationer over hele kloden. Eksempler herpå er handelsstationen Nieuw Amsterdam, som senere hen blev omdøbt til New York, opdagelsen af Australien, som blev kaldt for Nieuw Holland, samt etableringen af en storkoloni i det nuværende Indonesien.

Samtidig med den økonomiske himmelflugt blev Republikken toneangivende hvad angår kunst, kultur, arkitektur og filosofi. Malere som Johannes Vermeer og Rembrandt og filosoffen Spinoza er nogle af de vigtigste navne for hvad der senere er blevet kaldt den hollandske Guldalder (Gouden Eeuw). Det var formentlig i denne periode, at det vestlige område Holland var så dominerende, at dette navn for mange blev synonym for hele landet.

Republikken af de Syv Forenede Nederlande kom formelt til ophør i 1794, da Frankrig invaderede landet og statholderen Willem 5. of Orange flygtede til Storbritannien. Med fransk støtte blev der oprettet en fransk satellitstat, den Bataviske Republik (1795-1806). Den franske kejsers bestræbelser på centralisering førte i 1806 til oprettelsen af vasalstaten Kongeriget Holland (1806-1809) med Napoleons lillebror Ludvig Bonaparte som konge. I 1809 blev landet indlemmet i Frankrig, og det forsvandt i en kort periode fra verdenskortet.

I 1814 blev de nordlige og sydlige nederlandske provinser genforenet under betegnelsen Kongeriget Nederlandene. De sydlige områder løsrev sig i 1830 under navnet Kongeriget Belgien. I 1839 blev den endelige grænse mellem Nederlandene og Belgien fastlagt ved traktat, hvorved Belgien afstod den østlige del af provinsen Limburg.

Nederlandene undslap 1. verdenskrig, men blev besat under 2. verdenskrig og oplevede en voldsom hungersnød i det sidste krigsår. Efter krigen var landet medstifter til Benelux-unionen og den Europæiske Union.

Politik

Nederland har været et konstitutionelt monarki siden 1815. Før det var det en republik fra 1581 til 1806 (det var besat af Frankrig mellem 1806 og 1815).

Dronning Beatrix af huset Oranje-Nassau har været landets statsoverhoved siden 1980. De nederlandske regeringer består altid af en koalition, da et enkelt politisk parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen, som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en periode med forhandlinger imellem partierne, som kan tage adskillige måneder. Den vælges så efterfølgende officielt af dronningen. Regeringslederen som kaldes "ministerpræsident" eller "premier" er normalt lederen af det største parti i koalitionen.

Jan Peter Balkenende fra det kristendemokratiske parti (CDA) (konservativt) har været ministerpræsident siden 22. juli 2002. Hans parti er i koalition med PVDA og CU.

Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.

Geografi

Provinserne Nordholland, Sydholland, Zeeland, Friesland og Groningen udgør meget flade landområder indenfor Holland. Omkring halvdelen af landets areal ligger mindre end 1 meter over havniveau, og 38 % ligger under havniveau. Et omfattende system af diger beskytter disse områder mod oversvømmelse, og et stort antal pumpestationer holder grundvandsstanden nede. Store arealer, bl.a. hele Flevoland og store dele af Noord-Holland og Zuid-Holland er inddæmmet og tørlagt hav - disse områder kaldes poldere. Det højeste punkt, Vaalserberg, ligger i det sydøstlige hjørne af landet og er 321 m over havniveau.

Landet deles i tre hovedområder af floderne Rhinen (Rijn), Waal og Maas. Floderne danner både naturlige, kulturelle og dialektale grænser.

Den dominerende vindretning er sydvest, hvilket giver et moderat kystklima med kølige somre og milde vintre.

Administrativ inddeling

De nederlandske provinser og provinshovedstæderne med rødt

Holland er inddelt i tolv provinser (provincies):

Drenthe - hovedstad Assen
Flevoland - hovedstad Lelystad
Friesland/Fryslân - hovedstad Leeuwarden
Gelderland - hovedstad Arnhem
Groningen - hovedstad Groningen
Limburg - hovedstad Maastricht
Noord-Brabant - hovedstad 's-Hertogenbosch
Noord-Holland - hovedstad Haarlem
Overijssel - hovedstad Zwolle
Utrecht - hovedstad Utrecht
Zeeland - hovedstad Middelburg
Zuid-Holland - hovedstad Den Haag

Provinserne består af i alt 443 kommuner (gemeenten). Derudover er landet inddelt i 37 vandadministrationer (waterschappen), hvis grænser ikke svarer til provins- eller kommunegrænserne.

Eksterne henvisninger

EU: Publikationskontoret - Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser
Danmarks Ambassade i Nederlandene
Holland på EU-online
Foreningen Nederlandsk Nu! - forening som argumenterer for brug af ordet Nederlandene frem for Holland]
Nederlandsk på Københavns Universitet

s·d·r Den Europæiske Union

Belgien • Bulgarien • Cypern • Danmark • Estland • Finland • Frankrig • Grækenland • Holland • Irland • Italien • Letland • Litauen • Luxembourg • Malta • Polen • Portugal • Rumænien • Slovakiet • Slovenien • Spanien • Storbritannien og Nordirland • Sverige • Tjekkiet • Tyskland • Ungarn • Østrig

s·d·r Lande i Europa

Albanien • Andorra • Armenien² • Aserbajdsjan¹ • Belgien • Bosnien-Hercegovina • Bulgarien • Cypern² • Danmark • Estland • Finland • Frankrig • Georgien¹ • Grækenland • Holland • Hviderusland • Irland • Island • Italien • Kasakhstan¹ • Kosovo • Kroatien • Letland • Liechtenstein • Litauen • Luxembourg • Makedonien • Malta • Moldova • Monaco • Montenegro • Norge • Polen • Portugal • Rumænien • Rusland¹ • San Marino • Schweiz • Serbien • Slovakiet • Slovenien • Spanien • Storbritannien og Nordirland • Sverige • Tjekkiet • Tyrkiet¹ • Tyskland • Ukraine • Ungarn • Vatikanstaten • Østrig

Territorier m.v.	Akrotiri og Dhekelia³ • Færøerne • Gibraltar • Guernsey • Jan Mayen • Jersey • Isle of Man • Svalbard • Ålandsøerne

1. Ligger delvist i Asien. 2. Regnes normalt som del af Europa af kulturelle og historiske årsager. 3. Britisk baseområde på Cypern

s·d·r Medlemslande af Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD)

Australien • Belgien • Canada • Danmark • Finland • Frankrig • Grækenland • Holland • Irland • Island • Italien • Japan • Luxembourg • Mexico • New Zealand • Norge • Polen • Portugal • Sverige • Schweiz • Sydkorea • Slovakiet • Spanien • Tjekkiet • Tyrkiet • Tyskland • Ungarn • USA • Storbritannien • Østrig

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Holland"

Kategorier: Europarådet | Europæiske lande | Nederlandene

More about Holland: holland america, new holland, holland america cruise line, kimberly holland, usf holland, new holland tractor, holland sentinel, holland america line, holland mi real estate,

This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.