ICD-10 er er system til klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede lidelser udformet af WHO. ICD er forkortelse for International Classification of Diseases. ICD-10 er således den tiende udgave af dette system.
Systemet grupperer sygdomme i 22 kapitler med tilhørende hovedgrupper og undergrupper. Til hver sygdom i systemet hører en tilsvarende diagnosekode. Diagnosekoden består af ét bogstav og op til tre tal. Bogstavet angiver, hvilken overordnet gruppe sygdommen tilhører, typisk hvilket organsystem eller område sygdommen findes i. Herefter angiver de to første tal i koden, hvilken sygdom, der er tale om. Disse to tal efterfølges af et punktum efterfulgt af endnu et tal, der angiver detaljer om sygdommen.
Ex: ICD-10 kode "J03.0". Bogstavet J angiver, at sygdommen befinder sig i luftvejene, "03" at sygdommen er halsbetændelse, og "0" efter punktummet at halsbetændelsen skyldes infektion med streptokokker.
Siden 1. januar 1995 har WHOsdiagnoseliste (ICD-10) været anvendt i Danmark. ICD-10 systemet er i Danmark inkorporeret i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem, SKS, der udover klassifisering af sygdomme også indeholde klassificering af fx undersøgelser, operationer og topografi. Diagnosekoderne i SKS har et "D" foran ICD-10 koden. Desuden kan de danske koder forsynes med endnu ét bogstav efter ICD-10 koden Et eksempel på en dansk diagnosekode baseret på ICD-10 systemet kunne således være "DJ03.9F" (recidiverende akut halsbetændelse).
Kapitlerne
Angivet med de omfattede koder i parentes.
Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (A00-B99)
Kapitel II - Svulster (C00-D48)
Kapitel III - Sygdomme i blod og bloddannende organer og visse sygdomme, som inddrager immunsystem (D50-D89)
Kapitel IV - Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme (E00-E90)
Kapitel V - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (inkl. psykiske udviklingsforstyrrelser) (F00-F99)
F0 - Organiske psykiske lidelser, dvs. lidelser eller tilstande, der skyldes beskadigelse eller sygdom, der påvirker hjernens funktion.(demens)
F1 - Stofrelaterede psykiske lidelser eller tilstande.
F2 - Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sindslidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser.
F3 - Affektive sindslidelser (mani - depression).
F4 - Nervøse og stress-relaterede tilstande eller lidelser.
F5 - Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og søvnforstyrrelser).
F6 - Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (seksuelle forstyrrelser, kønsidentitetsforstyrrelser, vane- og impulshandlinger, sygdomsefterligning).