|
Article on other languages:
|
Læge-Jernurt (Verbena officinalis) er en staude med en slank, opret vækstform. Stænglen er stiv og firkantet, og de modsatte blade er ru og fligede. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lyst grågrøn. Blomsterne sidder endestillet på skuddene i smalle aks. De enkelte blomster er små og bleglilla med fem kronblade. Frugterne er tørre spaltefrugter, som modner og spirer i Danmark, men kun under gunstige forhold.
Planten har et kraftigt og dybtgående rodnet. Bladene indeholder bitterstoffer og forskellige smagsstoffer (visse sorter dufter og smager som citron).
0,60 × 0,10 m (60 × 10 cm/år).
Læge-Jernurt vokser på varme, tørre steppeområder i Sydeuropa (Toscana, Provence, Kreta osv.). Nær Valence i Sydfrankring danner den samfund sammen med f.eks. Almindelig Buksbom, Citronmelisse, Glat Tidselkugle, Læge-Salvie, Rød Kornel og Ægte Isop.
De unge blade kan bruges i salat, men de er bitre og skal bruges varsomt. Der er mange der bruger den som the, hvor man bruger friske eller tørrede blade. Den bør ikke trække ret lang tid, da den så let bliver for bitter. Jernurt har utallige medicinske egenskaber og den er velegnet mod hovedpine, depression, søvnløshed, gulsot, mavekramper, feber, forsinket menstruation og til rensning af sår m.m. I ældre bøger kan man læse at jernurten også blev tillagt flere egenskaber, som måske i dag er tvivlsomme:
Jernurten kan vist slet ikke undværes. Læge-Jernurt er meget sjælden i Danmark. Derimod ser man ofte en anden art, Kæmpe-Jernurt (Verbena bonariensis) brugt som sommerblomst, og den findes i hvid, lyserød eller lyselilla farver. Den ses i blomsterbedet, krukker og altankasser, hvor den tager sig pænt ud sammen med andre blomster. |
This article is from Wikipedia. All text is available under the terms of the GNU Free Documentation License.